Spændende artikel

Kære læser.

Jeg er ligeså stille begyndt at opgør mine data. Det bliver virkelig spændende at se effekten af undervisningen. Virker computerfeedbacken? Hvad bliver børnene bedre til? Lærer nogle elever mere end andre?… Disse og mange flere spørgsmål håber jeg at blive klogere på i løbet af foråret – uhh hvor jeg glæder mig til at dele det med jer:)

Lige nu bruger jeg også tid på at skrive en artikel, hvor jeg samler det, vi allerede ved om børnestavning. I den forbindelse er jeg blevet mindet om et oversigtskapitel af Rebecca Treiman og Charles Read, som jeg tidligere har nævnt. Jeg vil gerne anbefale det igen.

Read, C., & Treiman, R. (2013). Children’s invented spelling: What we have learned in forty years. In M. Piattelli-Palmarini & R. C. Berwick (Eds.), Rich languages from poor inputs (pp. 197-211). New York, NY: Oxford University Press

Glædelig januar til alle

Kh Stine

Udvikling af talesyntese

Kære læser.

Jeg håber du har nydt din sommer. Min gik med god tid til familie og venner, samt et smut til Canada på den årlige SSSR (Society of Scientific Studies in Reading) konference. Jeg præsenterede en poster (=plakat) om designet af den syntetiske stemme, som jeg har brugt til at give feedback til eleverne på deres børnestavningsforsøg. Posteren kan du se ved at følge linket herunder:

poster

Posterens budskab: Dansk er en dyb ortografi, talesynteser er udviklet til at læse sammenhængende tekst naturligt. Vi kan derfor ikke vide, hvordan en talesyntese vil læse en ikke konventionel bogstavrækkefølge som fx ælsgo for ordet elsker. Vi kan heller ikke vide, om syntesen undervejs i skriveprocessen tildeler forskellige lyde til det selv samme bogstav.  I mit forskningsprojekt vil jeg gerne have, at syntesen understøtter tilegnelsen af sammenhængen mellem bogstaver og deres standardlyde. Derfor vil jeg have syntesen til at læse op ved konsekvent at tildele den samme lyd til det samme bogstav. Resultat – jeg måtte få hjælp til at udvikle min egen syntese. Peter Juel Henrichsen lektor ved CBS, og Danmarks måske mest vidende mand om sprogteknologi, kom mig til hjælp, ved at tilpasse sin danske talesyntese til formålet. TAK

Med ønske om en dejlig sensommer til alle

Stine

Til de nysgerrige

Kære læser

I hvor høj grad udvikler børn deres viden om sammenhængen mellem bogstav og lyd, når de børnestaver? Det er det helt centrale spørgsmål bag den træningsundersøgelse, som jeg netop er ved at afslutte. Data er slet ikke opgjort endnu, og der er endnu INGEN “rigtige” resultater. Alligevel har jeg dog været afsted for at fortælle om projektet og nogle tidlige analyser, så nu har de nysgerrige mulighed for at kigge med. Jeg har nemlig vedhæftet præsentationen her. God læselyst! Kommentarer og spørgsmål er velkomne:)

Præsentation_NOELS_forskerseminar

Scoring af børns staveforsøg

Kære læser.

Hvordan skal vi score børns tidlige staveforsøg?

Det kan synes logisk, at det er alt for grovkornet at score et 5 -6 årigt barns stavning som fx enten rigtig eller forkert. Der findes dog også flere bud på skalaer, der scorer på en skala, hvor staveforsøgene tildeles point i forhold til deres grad af korrekthed (se fx McBride-Chang, C. (1998). The development of invented spelling. Early Education & Development, 9, 147–160). Overraskende nok, peger resultater fra en netop udgivet artikel (Measures of Kindergarten Spelling and Their Relations to Later Spelling Performance, 2016) af Rebecca Treiman m.fl. på, at det at score 5-6 årige børn staveforsøg som korrekt/ ikke korrekt forudsiger deres stavefærdighed i 2. klasse bedre, end når staveforsøgene scores i forhold til deres grad af fonologisk korrekthed. Uanset hvordan børnenes staveforsøg scores, er der dog en sammenhæng mellem scoren i børnehaveklassen og i scoren i 2.klasse. Nu komme min overvejelse: Skal den måde vi scorer børns tidlige staveforsøg komme an på, hvad formålet med scoringen er? Sådan at man scorer på korrekthed, fordi det mål har tættest sammenhæng med stavning i 2. klasse, og så man scorer på grad af fonologisk korrekthed, når man vil have et indblik i kvaliteten af børnens staveforsøg og på den baggrund tilrettelægge sin undervisning.

I hverdagen kan det selvfølgelig være meget tidskrævende at score et barns staveforsøg på grad af korrekthed, men her kommer Treiman og hendes kollega Brett Kessler os til undsætning. De har nemlig udviklet en automatisk scoringsmaskine. Jeg tror der er rigtig meget potentiale i den. I får linket her PONTO. Jeg har også lavet en helt introducerende video. Den finder du HER.

Jeg vil I mit studie prøve at komme lidt tættere på denne måde at score børns stavning på. Håber at udvikle en scoringsnøgle, der er efterprøvet, og som I alle kan bruge, hvis I vil:)

Dog tror jeg ikke Ponto eller scoringsnøgle bringer os let i mål med at score min på det tidspunkt 4 årige datters stavemåder herunder:)

//Stine

 

 

Kvit og frit

Kære læser. Jeg er i den forløbne uge, med hjælp fra mine nye og i øvrigt utrolig venlige kollegaer, stødt på en webside om stavning, som du måske også vil finde det interessant at kende.

Den meget anerkendte amerikanske læseforsker Rebecca Treiman har forsket og publiceret rigtig meget om stavning. På hendes hjemmeside ligger artikler og bogkapitler i pdf-filer, som enhver frit kan hente og læse. Jeg er selv i gang med at læse kapitlet Children’s invented spelling: What we have learned in forty years. Du kan komme til hendes side ved at klikke her.

 

Begyndelsen

 

 

Kære læser, hvis du læser dette blogindlæg, så læser du med fra begyndelsen.

Min første dag som ph.d.-studerende er ved at nå til ende, og foran mig ligger 3 år til at læse, indsamle, skabe og formidle viden om børns tidlige stavning (børnestavning), og hvordan den hænger sammen med udviklingen af børns indsigt i og forståelse for sammenhængen mellem bogstaver og lyde.

Med bloggen vil jeg dele ud af det, som jeg bliver klogere på undervejs. Jeg tror det bliver ting som spændende forskningsartikler, overvejelser og nyt fra mit forskningsprojekt. Det hele selvfølgelig med børns tidlige stavning som omdrejningspunktet.

Velkommen til

Stine Engmose

Ph.d.-studerende på projektet

“Børnestavning med og uden computer(feedback) – Hvordan kan man bedst fremme den tidlige staveudvikling?